Se din forretningsmodel i nyt perspektiv

full-size
27 Jan.
Vil du gerne øge fokus på at skabe værdi og opbygge nye forretninger, samt forbedre din organisation og udvikle dig som leder, så deltag i forløbet 'Se din forretningsmodel i nyt perspektiv'


Gennem en grundig analyse af din lederprofil, og på baggrund af oplysninger om din virksomhed, tilbyder vi at:

• Kortlægge din forretningsmodel med udgangspunkt i BMG*

• Identificere og drøfte muligheder og begrænsninger i din forretningsmodel

• Få stillet skarpt på 3-5 værdiskabende, strategiske initiativer

• Udfordre dig på din ledelsesprofil

• Stille skarpt på forretningsmodellens samlede værdiskabelse

Efter tre år foretager vi sammen med dig en opfølgning på din virksomheds udvikling.
Du får dermed et godt overblik over, hvilke muligheder og udfordringer du og din virksomhed har for at udvikle jer i den retning, du ønsker.

Du skal være indstillet på at investere tid i at udfylde en test af din lederprofil, samt at deltage i et møde af ca. 3-5 timers varighed, hvor vi foretager selve analysen af din virksomhed. Derudover skal du bidrage med at indsende relevante dokumenter og regnskabstal for de seneste tre år til os på forhånd. Ligesom du de kommende tre år skal indsende regnskabstal.

Partnerne bag
PwC, Nykredit og Aarhus Universitet står bag dette tilbud til dig. Vi har indgået samarbejdet med det mål at skabe koncepter, skræddersyet til små og mellemstore virksomheder, som kan bidrage til udvikling og vækst i virksomhederne.

Forskningsprojekt
Du og din virksomhed deltager samtidig i et forløb, hvor resultater og erfaringer opsamles og indgår i et forskningsprojekt.

Ambitionen er at undersøge, om og hvordan forskellige initiativer i virksomhederne bidrager til værdiskabelse. Forskningsprojektet er forankret ved Aarhus Universitet, og er det første af sin art. Data, som indgår i projektet, behandles naturligvis fortroligt. Der er i forbindelse med forskningsprojektet indgået samarbejdsaftale med Institut for miljø- og erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet.

Målgruppen
Målgruppen er ledere af virksomheder med 10-100 ansatte, som ønsker at udvikle sig selv og deres virksomhed.

Pris
PwC, Nykredit og Aarhus Universitet investerer tid og ressourcer, derfor er din pris for hele pakken kun 8.000 kr. eksklusive moms.

Hør mere
Har du fået lyst til at høre mere, så kontakt os på info@vidensforum.dk – eller tilmeld dig her.

*BMG, Business Model Generation, en håndbog for nytænkere. Business Model Generation er titlen på en bog, der for første gang er udkommet på dansk, og som guider virksomheder i at skabe innovative forretningsmodeller. Med metoden er det muligt at se sin forretningsmodel i et helt nyt perspektiv, der bryder med traditionel tænkning, og i stedet giver anledning til dialog og nytænkning. Den danske udgave af bogen lanceres i et samarbejde mellem Gyldendal, Nykredit og PwC.


Ny vækstmodel skal styrke små og mellemstore virksomheder

12.3.2015 30 små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Danmark indgår i et nyt og vækstfokuseret projekt. Bag projektet står PwC, Nykredit og Aarhus Universitet, som har sat sig for i fællesskab at styrke SMV’erne og deres konkurrenceevne.

Se din forretningsmodel i nyt perspektiv

27.1.2014 Vil du gerne øge fokus på at skabe værdi og opbygge nye forretninger, samt forbedre din organisation og udvikle dig som leder, så deltag i forløbet 'Se din forretningsmodel i nyt perspektiv'